Vær med i et projekt: “Social klasse og anbringelser udenfor hjemmet”

MOR OG DRENG I HÅNDEN, VED EN STRAND, SOLNEDGANG, SILHOUET

Må de komme hjem til et ordinært liv efter en sej kamp?

Social klasse. og anbringelse udenfor hjemmet

 

 

Foto af Mikael Hertig

Foto af Mikael Hertig

 

“Social klasse og anbringelser udenfor hjemmet”

 

Det er forholdsvis vel dokumenteret, at bestemte socioøkonomiske karakteristika er overrepræsenteret i forbindelse med administrative familieadskillelser.  Læs fx. VIVEs rapport her.

Statistik registrerer tidsmæssige sammenfald, men som regel er tabellerne med sammenfald ikke i sig selv i stand til at forklare, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Læs denne populærvidenskabelige artikel.  Du kan måske forestille dig en finere afhandling, der viser, at flere mennesker  dør kort efter, at de har haft et længere hospitalsophold end dem, der ikke har haft et sådant forløb. Det gode råd kunne let blive: Lad være med at lade dig indlægge på et hospital, for dødeligheden er meget høj.

Det er med andre i forbindelse med dette projekt ikke forklaret ordentligt, om lav social status er årsag til administrative familieadskillelser. Der kan jo tænkes andre mekanismer enten alene, eller i samspil. For eksempel, at myndighederne diskriminerer fattige, indvandrere, grønlændere, ordblinde etc. Dette skal kunne ses i juridisk lys, i sociologisk lys, det skal kunne bedømmes statistisk.

 

 

Dette projekt er af videnskabelig orden. Det vil sige, at det erklærer at ville leve op til videnskabelig metode. Det betyder, at vi vil lade undersøgelsens metode være så åben, at vore eventuelle forventninger kan blive skuffet, fordi udfaldet er anderledes, end vi regner med, håber eller forventer.

Jeg stiller her indledningsvis en hypotese op: Den samlede metode, inklusive ICS, DUBU, Forældrekompetenceundersøgelse etc. søger at retfærdiggøre, legitimere, objektivisere konkrete afgørelser. Da 80 % af alle underretninger og anbringelser sker på basis af en vurdering, der hedder “omsorgssvigt”, og da der kun indgives underretninger om en mindre andel af alle børn er det oplagt at se efter sammenligninger mellem de børn, der ingen underretninger er om, og de børn, der via underretningssystemet. kommer i systemets søgelys. Finder der ingen omsorgssvigt sted i Dragør, Rudersdal eller Lyngby-Taarbæk? Det her er, meget løst, hvad der skal søges belyst.

Metoder:
Sociologi handler om normer og roller i samfundet.
Jura: Retsnormer handler om, hvad lovgiver mente med de forventninger og krav, der regulerer normer i samfundet.
Socioøkonomi handler om forskellen mellem grupper og deres normer i samfundet.
Statistisk modellering handler om at belyse forskellige sammenfald og sandsynliggøre sammenhænge

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.