Diskrimination overfor grønlændere i Danmark: fjernelse fra fødslen

 

 

Foto af Mikael Hertig

Foto af Mikael Hertig

 

Grønlændere føder  børn fem år  tidligere end danskere. Det gælder, når man sammenligner grønlændere i Grønland med danskere i Danmark.

Familieafdelingerne i nogle danske kommuner ser gerne en dansk adfærdsnorm overholdt: Kvinder må først føde børn, når de er færdige med deres mellemlange eller højere uddannelse. Derved minder normen mest om deres egen indstilling til, hvordan livet skal leves. Det harmonerer overhovedet ikke med tilsvarende grønlandske normer.

Jeg har set brutal tvangsfjernelsesadfærd i nogle af mine sager – og den begrundelse, at moderen skulle være meget ung eller “umoden”. Hver gang denne modenhedsmålestok anvendes, indledes der en gang rygsvømning for giraffer.

Man kommer uvægerligt til at tænke på Tante Sofies vise fra Thorbjørn Egners “Folk og Røvere i Kardemomme By”. Hun synger nemlig blandt andet:

Hvis alle bare var som jeg 
så gik det nok til sidst
Men ingen er som jeg,
og det er faktisk tem’li trist.”

 

 

Mødrenes alder ved fødsler i henholdsvis Danmark og Grønland 2015

 

 

Alder Danmark Grønland
15-19 0,8 11,8
20-24 12 28,9
25-29 35,7 29,5
30-34 37,5 17,1
35-39 10 6,8
40-44 4,1 1,3
45+ 0,1 0

 

Tabellen er en sammenstilling af data fra Danmarks Statistik og Grønlands statistik. Billedet havde været endnu skarpere, hvis tabellen havde vist førstegangsfødendes alder.  Mødre i Grønland er her en meget stor delmængde af samtlige mødre i Grønland, nemlig af grønlandske kvinder, der selv er født i Grønland.
Tabellen viser, at danske kvinder er fem år ældre end grønlandske ved fødsler i det hele taget (1).

De presser til abort og fjerner børn, uden at de har kendskab til grønlandsk kultur

 

Jeg sidder med tilfælde, hvor unge grønlandske piger, typisk  omkring 18, direkte rådes af sagsbehandleren til at få foretaget abort, reelt fordi sagsbehandleren synes, pigen er for ung.
Det gælder gymnasieelever etc. Men bemærk så lige, at 12 % af alle børn, der fødes i Grønland, fødes af en mor, der er under 20.  Havde det været det første barn, havde andelen været endnu højere.
Grønlands Statistik viser en gennemsnitsalder for førstegangsfødende på knap 25 år, hvor den i Danmark er 30 år.  Igen kan der henvises til Grønlands og Danmarks Statistiske institutter. Med en normal spredning på omkring plus og minus otte-ni år er det indlysende, at mødre, der føder første gang i Danmark er et særsyn, mens det er normalt i Grønland.

Personligt er jeg meget skeptisk overfor, at familieafdelinger hiver gravide ind og forsøger at presse dem til at få foretaget abort i det hele taget. Det afspejler en systemisk selvtilstrækkelighed, der som udgangspunkt er angribelig. Dog findes der tilfælde af massivt misbrug af hårde stoffer eller alkohol, hvor det måske  undtagelsesvis kan. komme på tale.

 

 

Kommunernes manglende respekt for grønlændere – juridisk set.

skilt med takst jura

Jura

Når familieafdelinger, Børn- og UngeUdvalg, Ankestyrelse og Byretter putter “umodenhed” og “ung alder” ind som en væsentlig del af begrundelsen for at adskille grønlandske børn fra deres familier, er det uden respekt for grønlandsk sprog og kulturbaggrund.

I Danmark er der ingen tilbøjelighed til at lægge vægt på EMRK, Den Europæiske Menneske-Rettigheds-Konvention i familieadskillelsessager. Regeringen har intet gjort for at efterleve den i disse sager, selv om den i hvert fald har status af dansk lov. Der findes dog en inkorporeret variant af nogle af de relevante bestemmelser i Lov om Etnisk Ligebehandling. Loven definerer sit formål: at forhindre etnisk forskelsbehandling og at fremme etnisk ligestilling i § 1. Det væsentlige her handler om indirekte forskelsbehandling.   Den centrale bestemmelse står i § 3, stk. 2:

“Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige”.

 

Der står ikke i loven, at den ikke gælder vedrørende grønlændere, bosiddende i Danmark. Så den ville sådan set kunne bruges. Men kommunerne bruger i nærheden af aldrig, måske yderst sjældent.  Jeg tror ikke, de kender bestemmelsen.

Hver eneste sag er konkret; i udøvelsen af det skøn, myndigheden foretager, skal der tages hensyn fx. til Lov om Etnisk Ligestillings § 3, stk. 2. Men hvad hjælper det, når sagsbehandleren, sagsbehandlerens chef og de politiske udvalg, hvorunder emnet sorterer, er spejlblanke med hensyn til kendskab til denne lovbestemmelse?

Hvis man i den konkrete sag efterfølgende påberåber sig forskelsbehandling, falder den gerne for kommunal skrivebordsselvtilstrækkelighed, skrankepaveri og ufejlbarlighed.

Der er oprettet en del ankeorganer i Danmark, herunder Ligebehandlingsnævnet. Det er en del af de mange råd og nævn, systemet har puttet ind under Ankestyrelsen. Men hvis jeg har en ankesag i forvejen kørende om en urimelig tvangsfjernelse, kan Ligebehandlingsnævnet ikke tage stilling til, om der foreligger indirekte forskelsbehandling eller ej. Man kunne jo risikere, at Ligebehandlingsnævnet gav medhold i, at der foreligger etnisk forskelsbehandling i en sag, hvorefter Ankestyrelsens familieretlige afdeling afgør den i kommunens favør – selv om forskelsbehandlingen indgår med  vægt i i afgørelsen. Systemets folk mener tilsyneladende, at sådanne. kortslutninger kan svække tilliden til afgørelserne.

Lov om Etnisk Ligebehandling, EMRK artikel 13 og  ILO-konvention 169 skulle have sikret grønlændere i Danmark mod både direkte og indirekte forskelsbehandling.  Det sker aldrig, for høflighedens skyld: Næsten aldrig.

 

Note

1: Der er ingen statistik, der viser alder på førstegangsfødende og fødende grønlændere i Danmark. Her går jeg ud fra, at der kan sluttes direkte og analogt mellem to adskilte grupper: Grønlændere i Grønland og grønlændere i Danmark. Argumentet for denne metode er, at grundindstillingen til, hvornår man føder sine børn, formentlig i høj grad er båret af ens egen kultur.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.